Nogle pieces starter med en skitse.
Den her startede med en samtale.

For mange år siden boede vi begge på The Beverly Hills Hotel — The Pink Palace. En lun aften i The Polo Lounge kom han hen til mit bord, cocktail i hånden, og sagde de ord, enhver designer i al hemmelighed elsker at høre:

“Man, I love that shirt.”

Jeg havde en silkeskjorte på, inspireret af hotellets ikoniske Banana Leaf-tapet — det frodige, kompromisløst glamourøse mønster, der nærmest definerer old Hollywood-overflod. Palmeskygger. Stearinlys. Den dér dæmpede summen fra Polo Lounge. Det hele spillede bare.

Han er en cool cat. Uanstrengt. Den type mand, der ikke jagter opmærksomhed — han ejer rummet uden at prøve. Og han ville have noget, ingen andre havde.

Så jeg lavede en til ham.

Samme ånd. Samme Beverly Hills-energi. Men skåret og syet specifikt til ham — semi-loose, flydende silk satin, der lyser op i aftenlyset. En skjorte, der fanger stearinlys som champagne fanger blitzlys. En skjorte, der ikke hvisker luksus — den forstår den.

Gennem årene har han bestilt flere pieces. Altid unikke. Altid personlige. Han gør ikke i “off the rack”. Han gør i historie, presence, identitet.

Han vil have noget, ingen andre har.

(Okay — jeg har også en. Men det er han large nok til at acceptere.)

Den her skjorte er mere end stof.
Den er et minde om The Pink Palace.
Om sene nætter i The Polo Lounge.
Om selvtillid, samtaler og den dér umiskendelige Beverly Hills-glød.

Noget tøj tager du bare på.
Andet bærer et øjeblik med sig.

Nej. Han er ikke gay. Så vi red ikke ud i solnedgangen sammen ☺︎

Men klienter, der også bliver venner — det er en særlig bonusgave.